Med singlen ”Alright” kigger MOERCH ind i fortiden og rækker hånden ud til sin første forelskelse, der tog sit eget liv, i håbet om at de begge finder ro.

Med singlen ”Alright” kigger MOERCH ind i fortiden og rækker hånden ud til sin første forelskelse, der tog sit eget liv, i håbet om at de begge finder ro. Singlen er stærk, ekstremt musikalsk og ørefængende. Her er er den artist som vi har ventet på.


MOERCH er en artist som med førstesinglen ”Alright” og den kommende EP udfolder sin markante stemme, stærke melodiøse musikalske visioner og stilsikre sound. Bag de melodiøse toner gemmer sig en mere dunkel historie, hvilket er kendetegnende for MOERCH’s univers.”Come back to me – make it alright”, synger MOERCH til sin første store forelskelse. MOERCH kigger ind i fortiden og rækker hånden ud til sin første forelskelse i håb om at begge finder ro – i livet såvel som døden.


Singlen ”Alright” byder lytterne velkommen til et storslået alternativt popunivers, med et episk omkvæd der skyder serotoninen ud i venerne. Sonisk blander Alright” akustiske og elektroniske elementer - spændende fra et minimalistisk enkelt udtryk til store rockeskapader.


Om MOERCH

Bag MOERCH står sangeren og komponisten Carsten Mørch-Bentzen som b.la. var stemmen bag omkvædene i Hvid Sjokolade, der i 90’erne var en af grundstenene i dansk hip hop. Carsten har i kollaborationer sunget side om side med Peter Sommer, Steen Jørgensen mfl. og samarbejdet med Dave "Rave" Ogilvie (Nine Inch Nails, David Bowie mfl.). Nu er han klar til at manifestere sig som soloartist.

EP'en er produceret af den unge stjerneproducer Brian Batz (Sleep Party People). De to generationer, der mødtes i Batz og MOERCH, har i harmonisk respekt bragt MOERCH’s fulde potentiale til live i episk stil, der venter på en rungende resonans.


Lyt her

© ICEBERG RECORDS A/S | CVR: ​18 55 24 42  | Julsoevaenget 10, 8600 Silkeborg, Denmark | +45 87 20 66 00

Iceberg Music Group strictly prohibits data scraping or extraction through artificial intelligence or any other automated methods.